Bøger

Omsider har jeg fået gjort noget ved bare nogle af de mange børnebogsidéer, der i årenes løb har hobet sig op i skuffer, notesbøger og hjernens kringelkroge. Arbejder på at få færdiggjort tre forskellige.

 

Og der er flere idéer til både voksne og børn under udarbejdelse. Nu skal jeg blot finde ud af, hvordan jeg får oprettet en webshop i Kina...(forklaring følger senere;)

'...Og den præsentation er både ligetil og grundig. Ligetil fordi at forfatteren selvom hun både brænder for stoffet, ideen og Darwin formår at fortælle en fin historie. Og den bliver fortalt så også ikke-biologer eller historieinteresserede kan være med.

Anmeldelse på bogblogger.dk

'Denne fagbog er både flot, spændende, velskrevet og velstruktureret. Bogen har store bogstavtyper, korte linjer, mange flotte farvefotos og forklarende "fakta-klatter", som hjælper på forståelsen... Rigtig god, let fagbog i lovende ny fagbogsserie.' Lektørudtalelse

 

Læs mere - før din sidekammerat

- i Rød Fagklub, Ultra!

Bogen om Darwin skrev jeg i 2009, da Darwin havde 200 års fødselsdag - og hans evolutionsteori fyldte 150.

 

Jeg lærte i løbet af skribleriet en helt usædvanlig mand at kende. En mand med vilje, selvstændighed, nysgerrighed, stædighed og omsorg ud over det sædvanlige. En mand som jeg kom til at elske højt.

 

Darwin er ubetinget et af mine store forbilleder. Og vi kan stadig lære meget af ham i dag.

Vidste du, at giftslanger slår 50.000 mennesker ihjel hvert år? At en hvidhaj kan sluge en søløve i én mundfuld? Eller at en lille gul frø er verdens giftigste dyr?

 

Verden er fuld af fantastiske dyr. Nogle er søde. Nogle er sjove. Og nogle pænt drabelige.

 

De sidste har jeg skrevet en læse-let bog til skolebørn om. Spækfyldt med flotte billeder og tegninger.